Vedtægter for TOKON HJØRRING

 

§1 Navn

A. Foreningens navn er TOKON HJØRRING.

 

§2 Formål

A. Foreningens formål er at dyrke, videns dele, udøve og udbrede traditionel Shotokan Karate. Disse formål skal ske indenfor de af lovens fastsatte rammer.

 

§3 Klubbens bestyrelse

A. Bestyrelsen består af følgende:
Formand

Næstformand

Kasserer

Bestyrelsesmedlem 1.

Bestyrelsesmedlem 2.

 

§4 Medlemskab

A. Alle som kan tilslutte sig formålsparagraffen kan optages som medlemmer. Bestyrelsen kan på eget initiativ nægte optagelse af et nyt medlem eller ekskludere eksisterende medlem, såfremt denne person udviser voldelige tendenser, groft overtræder foreningens

vedtægter og regler, optræder til alvorlig skade eller ulempe for andre medlemmer eller for foreningens virksomhed og omdømme. En sådan eksklusion kræver 2/3 flertal i bestyrelsen.

B. Kontingent forfalder til rettidigt indbetaling i hvert kvartal, med en restance på 14 dage. Derefter påmindes med et administrationsgebyr, første gang kr. 50,-. Anden gang betaling udebliver, opkræves administrationsgebyr på kr. 100,-. Således opkræver vi anden gang, der udsendes rykkergebyr 50+100 = 150,-kr i alt. Efter halvanden måned uden betaling, kan man ikke træne i klubben mere.

Man kan blive meldt ind i klubben igen, når man har betalt.

C. Udmeldelse skal ske skriftligt til klubbens kasserer. Ved udmeldelse er der ingen refusion af kontingent.

D. Æresmedlemmer er kontingentfri, og har sammen rettigheder som ordinære aktive medlemmer. Æresmedlemmer udpeges af bestyrelsen.

 

§5 Foreningens ledelse

A. Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen. Den overordnede ledelse varetages af bestyrelsen, der er valgt på en generalforsamling.

B. Alle beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal.

C. Er der stemmelighed ved afstemninger i bestyrelsen, er formandens stemme udslagsgivende.

D. Er der stemmelighed ved personvalg, gøres afstemningen om mellem de personer der ved første afstemning fik lige mange stemmer. Giver dette ingen afgørelse, afgøres valget ved lodtrækning.

E. Formand og kasserer repræsenterer foreningen udadtil i enhver henseende, såvel over for offentlige myndigheder som over for private. Bestyrelsen råder over foreningens midleri overensstemmelse med vedtægterne og de på generalforsamlingen vedtagne beslutninger.

Foreningen tegnes i alle anliggender af formanden eller i dennes fravær af kassereren, begge i forening med et bestyrelsesmedlem. Der kan meddeles prokura.

 

§6 Generalforsamlingen

A. Generalforsamlingen afholdes hvert år i marts måned. Der indkaldes med mindst 14 dages varsel. Indkaldelsen skal indeholde en dagsorden for generalforsamlingen. Forslag der ønskes optaget på dagsordenen skal være bestyrelsen i hænde senest 7 dage før generalforsamlingen. Forslag, der af medlemmerne ønskes behandlet på generalforsamlingen, indleveres skriftligt til formanden med forslagsstillernes underskrift.

B. Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes med mindst 3 ugers varsel, når bestyrelsen finder anledning dertil, eller når mindst 1/3 af medlemmerne indsender skriftlig begæring herom, med angivelse af emner, der ønskes behandlet.

C. Alle fremmødte aktive medlemmer har taleret og tillige stemmeret. Dette gælder alle aktive medlemmer, som er fyldt 15 år, æresmedlemmer, forældre/værge til aktive medlemmer under 15 år og som ikke er i restance med kontingentbetaling, samt har været medlem af klubben i mindst 3 måneder. Generalforsamlingen er åben for alle der ønsker at overvære den. Afstemningen sker ved håndsoprækning med mindre der bliver forlangt skriftlig afstemning af et af de tilstedeværende medlemmer. På generalforsamlingen gælder almindeligt flertal, dog skal der være 2/3 flertal ved vedtægtsændringer. Der føres beslutnings protokol over generalforsamlingens beslutninger, som underskrives af formand, sekretær og dirigent.

 

§7 Dagsorden for en ordinær generalforsamling

A. 1: Valg af dirigent.

2: Formandens beretning.

3: Kasserens regnskabsaflæggelse.

4: Indkomne forslag.

5: Valg til bestyrelse og af revisorer.

6: Eventuelt.

 

B. Generalforsamlingen vælger ved simpelt flertal en dirigent, der leder forhandlingerne og afgør alle spørgsmål vedrørende sagernes behandlingsmåde, stemmeafgivninger og dennes resultater. Stemmeafgivningen sker skriftligt, såfremt det forlanges.

 

§8. Bestyrelsen

A. Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter vælges for 2 år ad gangen, formand og bestyrelsesmedlem 1vælges i ulige år, næstformand, kasserer og bestyrelsesmedlem 2 vælges i lige år. Der vælges to suppleanter, en i lige år og en i ulige år. Suppleant 1 vælges i lige år, og suppleant 2 i ulige år.

B. Formanden leder klubbens arbejde og repræsenterer klubben ved møder, samt overfor myndighederne og private, der er i klubbens interesse. Kasseren modtager kontingent og foretager sædvanlige ind – og udbetalinger, og er pligtig til på anfordring at forevise regnskab for bestyrelsen.

C. Et rettidigt indkaldt møde er altid beslutningsdygtigt såfremt minimum 3 bestyrelsesmedlemmer er fremmødt.

D. Bliver en bestyrelsespost ledig i en valgperiode konstituerer den resterende bestyrelse – med gyldighed frem til førstkommende ordinære generalforsamling - en suppleant.

E. Bestyrelsen fastsætter gebyrer for deltagelse i foreningens aktiviteter og satser for diæter og rejsegodtgørelse.

F. Såfremt klubben opløses er bestyrelsen berettiget til at disponere over samtlige klubbens likvider og materialer til senere opstart af en ny karateklub i Hjørring. Alternativ overdrages likviderne til andre foreninger i Hjørring Kommune.

G. For at være valgbar til og medlem af bestyrelsen, skal man være aktiv medlem, der er fyldt 15 år, æresmedlem, forældre/værge til aktive medlemmer under 15 år og som ikke er i restance med kontingentbetaling, samt har været medlem af klubben i mindst 3 måneder.

 

§9 Regnskab

A. Foreningens regnskabsår er kalenderåret.

B. Kasseren fører foreningens regnskab og er ansvarlig for den likvide beholdning, samt udfører og fremlægger årsregnskab for bestyrelsen, mindst 8 dage før den ordinære generalforsamling.

C. Årsregnskabet skal indeholde driftsregnskabet og status, der skal underskrives af bestyrelsesmedlemmerne og revisorer.

 

§10 Revision.

A. På den ordinære generalforsamling vælges mindst en kritisk revisor for et år ad gangen, samt en suppleant for et år ad gangen.

 

B. Revisorer skal hvert år, inden generalforsamlingen, gennemgå det samlede regnskab og påse, at beholdningerne er til stede. Revisorer har til enhver tid adgang til at efterse regnskab og beholdning.

 

§11 Legembeskadigelse.

A. Deltagelse i klubbens arrangementer af enhver art, både intern og ekstern, sker  på delgtagernes eget ansvar.

B. Klubben kan ligeledes aldrig drages til ansvar for uheld af enhver art sket under træning.

C. Klubben her intet ansvar for medlemmers personlige ejendele under Idrætsudøvelse eller ophold i klubben.

 

§12 Specielle Udvalg

A. Til at forestå og lede en særlig aktivitet kan bestyrelsen nedsætte et specielt udvalg.

B. Et specielt udvalgs sammensætning, dets opgaver og beføjelser fastlægges af bestyrelsen.

C. Et specielt udvalg kan ikke tildeles opgaver eller beføjelser der griber ind i et fast udvalgs kompetenceområde.

D. Et specielt udvalg opløses når dets opgave er løst. Som formand for et specielt udvalg skal altid udpeges at medlem af bestyrelsen.

 

§13 Sanktionsbestemmelser

A. Såfremt et medlem begår en handling der strider mod ånd og bogstav i TOKON HJØRRING,s vedtægter, i et udvalgs regulativ eller udviser en optræden der strider mod almindelig sømmelighed eller skader foreningens omdømme, kan medlemmet udelukkes fra klubbens aktiviteter efter nedenfor anførte regler.

B. I mindre belastende tilfælde kan udelukkelsen gøres betinget. I så fald får sanktionen kun virkning, såfremt medlemmet igen forser sig indenfor betingelsestidsrummet.

C. Det er i alle tilfælde bestyrelsen der iværksætter eventuelle sanktioner. Bestyrelsen er bemyndiget til at udelukke et medlem fra enkelte  aktiviteter eller fra samtlige foreningens aktiviteter, ligesom bestyrelsen kan vælge samtidigt eller alternativt at tage andre hensigtsmæssige initiativer. I alle tilfælde skal sanktionerne konfirmeres ved førstkommende generalforsamling. Iværksættelse af sanktioner overfor klubber eller enkeltpersoner kræver at 4 eller flere af bestyrelsesmedlemmer stemmer for sanktionerne.

D. Et udelukket medlem skal altid samtidig med eller umiddelbart efter udelukkelsen gøres bekendt med sine ankemuligheder.

E. Et udelukket medlem kan anke afgørelsen overfor bestyrelsen. Anke skal ske skriftligt og senest fire uger efter at den påankede hændelse har fundet sted. Ankesager behandles primært af bestyrelsen men skal altid prøves ved næstfølgende generalforsamling. Iværksættelse af sanktioner mod enkeltpersoner kræver ¾ af de ved generalforsamlingen stemmeberettigede medlemmer stemmer for sanktioner.

F. I alle sager skal den eller de der er berørt af sagen altid have mulighed for at udtale sig på de møder hvor sagen behandles.

 

§14 Administrative bestemmelser.

A. Foreningens adresse er kassererens adresse og foreningens hjemsted er i Hjørring kommune

B. Foreningens regnskabsår går fra 1. januar til 31. december.

C. Bestyrelsen fastsætter gebyrer for for sent indbetalte kontingenter og øvrige afgifter.

D. Bestyrelsen er berettiget til at fastsætte supplerende administrative bestemmelser, der dog skal være bragt til medlemmernes kundskab før de gøres gældende.

 

§15 Foreningens opløsning og/eller fusionering.

A. Foreningen kan opløses og/eller fusioneres med en anden klub på en generalforsamling hvor mindst ½ af de mulige stemmeberettigede er til stede og mindst ¾ af disse stemmer for opløsning og/eller fusion med anden klub. Opnås et sådan flertal på en generalforsamling, der ikke er beslutningsdygtig, indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling, hvor beslutningen kan træffes, med ovennævnte stemmeflerhed, uanset hvilket antal stemmeberettigede medlemmer der er til stede.